Én fjernbetjening til tv og tv-boks

Når du bruger YouSee tv-boksen kan du indstille fjernbetjeningen til både at styre tv-boksen og dit tv. Så behøver du kun bruge én fjernbetjening. Se her, hvordan du gør.

Før du går i gang

Først skal du sikre dig at dit tv og din YouSee Tv-boks er tændt. Så skal du skrue helt op for lydstyrken på tv-boksen.  

Dette er vigtig da fjernebetjeningen fremover vil styre lydstyrken på dit tv, og ikke tv-boksen. Sættes lydstyrken for lavt på tv-boksen ved programmering af fjernbetjeningen, vil det ikke være mulig at skrue op for lydstyrken på tv-boksen, før man har nulstillet fjernbetjeningen.

De fleste tv-mærker har en 4-cifret kode, der skal bruges til opsætningen af fjernbetjeningen. Er dit tv ikke på listen skal du bruge koden 0029.

Bang & Olufsen 0015
Grundig 0017
LG 0013
Loewe 0016
Panasonic 0014
Philips 0011
Pioneer 0018
Samsung 0010
Sony 0012
Thomson 0019
Toshiba 0020
Andre tv 0029

1. Tryk på og hold tekst-tv knappen til tv-boksen nede i 3 sekunder til den røde LED-pære blinker 2 gange.
2. Indtast nu den 4 cifrede kode, der passer til dit tv inden for 10 sekunder. Ved succesfuld indtastning blinker den røde LED-pære 2 gange.

3. Tryk nu på Tænd/sluk-knappen (Tv) indtil dit Tv slukker. Fjern fingeren fra knappen så snart dit Tv slukker og tryk derefter på OK-knappen for at verificere opsætningen.

4. Så blinker LED-pæren  rødt 2 gange.

5. Tryk nu på Tænd/sluk-knappen igen for at tænde dit Tv.

6. Nu vil tænd/sluk, lydstyrke og lydløs-funktionen blive styret af dit Tv.

7. Er der blevet indtastet en forkert kode, vil den røde LED-pære lyse i 2 sekunder. Bliver der ikke indtastet en ny kode, inden for 10 sekunder, skal man starte opsætningen forfra.

Nulstil fjernbetjeningen

Vil du nulstille fjernbetjeningen igen, skal du blot følge disse 2 trin:

1. Tryk på tekst tv-knappen og hold den nede i 3 sekunder til den røde LED-pære blinker 2 gange. 2. Indtast koden 1 0 0 0 - så blinker den røde LED-pære 2 gange og fjernbetjeningen er nulstillet. 

Udskriv