Én fjernbetjening til tv og tv-boks
Når du bruger YouSee tv-boksen kan du indstille fjernbetjeningen til både at styre tv-boksen og dit tv. Så behøver du kun bruge én fjernbetjening. Se her, hvordan du gør.
Før du går i gang
Først skal du sikre dig at dit tv og din YouSee Tv-boks er tændt. Så skal du skrue helt op for lydstyrken på tv-boksen.
Dette er vigtig da fjernebetjeningen fremover vil styre lydstyrken på dit tv, og ikke tv-boksen. Sættes lydstyrken for lavt på tv-boksen ved programmering af fjernbetjeningen, vil det ikke være mulig at skrue op for lydstyrken på tv-boksen, før man har nulstillet fjernbetjeningen.
De fleste tv-mærker har en 4-cifret kode, der skal bruges til opsætningen af fjernbetjeningen. Er dit tv ikke på listen skal du bruge koden 0029.
-
Bang & Olufsen
0015
-
Grundig
0017
-
LG
0013
-
Loewe
0016
-
Panasonic
0014
-
Philips
0011
-
Pioneer
0018
-
Samsung
0010
-
Sony
0012
-
Thomson
0019
-
Toshiba
0020
-
Andre tv
0029

Opsætningen af fjernbetjeningen
1. Tryk på og hold tekst-tv knappen til tv-boksen nede i 3 sekunder til den røde LED-pære blinker 2 gange.
2. Indtast nu den 4 cifrede kode, der passer til dit tv inden for 10 sekunder. Ved succesfuld indtastning blinker den røde LED-pære 2 gange.
3. Tryk nu på Tænd/sluk-knappen (Tv) indtil dit Tv slukker. Fjern fingeren fra knappen så snart dit Tv slukker og tryk derefter på OK-knappen for at verificere opsætningen.
4. Så blinker LED-pæren rødt 2 gange.
5. Tryk nu på Tænd/sluk-knappen igen for at tænde dit Tv.
6. Nu vil tænd/sluk, lydstyrke og lydløs-funktionen blive styret af dit Tv.
7. Er der blevet indtastet en forkert kode, vil den røde LED-pære lyse i 2 sekunder. Bliver der ikke indtastet en ny kode, inden for 10 sekunder, skal man starte opsætningen forfra

Vil du nulstille fjernbetjeningen igen, skal du blot følge disse 2 trin
1. Tryk på tekst tv-knappen og hold den nede i 3 sekunder til den røde LED-pære blinker 2 gange. 2. Indtast koden 1 0 0 0 - så blinker den røde LED-pære 2 gange og fjernbetjeningen er nulstillet.